Din vej til frihed og velvære starter her

Hos KlinikFri er jeg her for at hjælpe dig på bedst mulig vis. Jeg prioriterer dit individuelle behov og arbejder dedikeret med det, der er mest relevant for dig lige nu. Mit mål er, at du føler dig set, hørt og støttet på din rejse mod bedre velvære.

Hele dig i fokus

Hos KlinikFri adskiller min metode sig fra traditionelle behandlinger ved at se på hele mennesket. Jeg tror på, at uforklarlige fysiske udfordringer ofte stammer fra en bredere kontekst – det kan være en anden del af kroppen, der forårsager smerten, eller der kan ligge følelsesmæssige og traumatiske faktorer bag.

Fordelen ved helpropsbehandling

Min helkropsbehandling sikrer, at vi kommer hele vejen rundt. Det er afgørende, fordi smerte ét sted sjældent er isoleret – det kan komme fra et helt andet sted. Denne dybdegående tilgang giver os mulighed for at finde de reelle årsager til dine udfordringer og arbejde mod bedre velvære for dig.

At se andre få det bedre....

Det, der driver mig personligt, er glæden ved at lykkes med at hjælpe mennesker med deres udfordringer. Min vision er helt klar: Jeg ønsker at hjælpe dig med at få det godt og – endnu vigtigere – at blive ved med at have det godt, så du kan leve et friere liv. Derfor skal der også ske hurtig forandring med behandlingen, inden for 3 gange skal der mærkes en forskel, gør der ikke det skal vi skifte retning. 

Hvem er jeg?

 

Mit navn er Jeanette, jeg bor på landet v/ Hodsager mellem Holstebro og Karup.

Her bor jeg på en gård sammen med min mand og vores 4 børn på 15, 14, 11 og 7 år.

Herudover har vi 2 hunde, 1 kat og et par heste samt stalden fyldt med slagtekalve.

Jeg er uddannet Holistisk terapeut hos Jysk velvære v/Eskil Vad i 2022, Coach og terapeut ved Life Academy i 2024 samt EFT/TFT og Tankefeltterapeut ved Lars Mygind i 2025. Herudover er jeg uddannet ernæringsassistent tilbage i 2008.

Ud over klinikken arbejder jeg også som pædagog og omsorgsmedhjælper på et botilbud for udviklingshæmmede.

Jeg startede min rejse til Holistisk terapeut i september 2019, efter at have fået håndeksem, hvor jeg blev anbefalet at kontakte Eskil. Jeg fik behandler og blev vejledt i kostomlægning hos Eskil, hvilket var min redning.

Da jeg var færdig hos Eskil kunne jeg mærke at jeg måtte vide mere om det psykiske og startede så på uddannelsen til psykoterapeut som nu har taget retning mod traumeforløsende psykoterapeut med særlig i psykosomatik.

Firmaaftale

 

Har du et firma? Hvor du måske ønsker at værne lidt x-tra om medarbejderne? Og hvor du ønsker at holde medarbejderne godt kørende? Så kunne det måske være jeg skulle besøge din virksomhed med jævne mellemrum? Eller vi skal have lavet en aftale, hvor medarbejderne kan komme til mig?

Kontakt mig endelig for en uforpligtende snak herom, og vi finder en løsning som passer godt til lige netop dit firma og dine medarbejdere.